Fra arkiv til færdig tegning…

Skibet havde vi. Men et 1800 tals sejlskib omfatter mængder af udstyr der er sværere at finde i Rigsarkivet.

Tegninger som sjældent foreligger samlet.

For at være tro mod historien, må det vi har stillet til rådighed af originalt materiale, først og fremmest gennemgås, tidsfæstes og rentegnes. Et projekt i sig selv, et omfattende arbejde.

Og Ja… det er ikke på computer..

Masterne eksempelvis. Masterne findes aldrig detaljeret og kun sjældent på originaltegningen af skibet. Og hver af disse tårne, skal der redegøres for, hver for sig opdelt i flere dele.. når man vil bygge en skalamodel. Hver del skal tegnes. Master samme, bovspryd og ræer, småbåde, oftest flere forskellige på sammen skib… ristværk….. og blokke i allehånde størrelser og kanoner.. Tilsammen bliver det rigtig, rigtig mange ting, og effekter der indgik i apteringen af et tremastet sejlskib… håndteredes dengang som standardudstyr. Bogstaveligt talt lagervare der kunne rekvireres i passende størrelser og udformninger…. til anvendelse i flådens skibe..

Brugsvarer som var under konstant udvikling, og løbende blev produceret til flåden.

Til Fortunas småbåde var der i rigsarkivet tegninger af alle fem Til gengæld var der, som det fremgår, på samme tegning flere udformninger flere konstruktioner at vælge imellem.

I dag skal del for del findes frem, senere samles, tidsfæstes for at sikre autentiteten.

I tilfældet St. George modellen til Strandingsmuseet, endte det på en samling af noget nær 200 detailtegninger.

Andreas Schifters korvet Fortuna, der danner forlæg for laugets kirkeskib til Den Danske Kirke i Paris, var udtyret med fire mindre både af forskellig størrelse og til forkellige formål. Det skal kirkeskibet også være. En opgave Niels Buhl tager sig af,

Bådene bliver ikke bare i pricippet, men rent faktisk skåret ud af en massiv træklods. Vigtigste værktøj, en skarp kniv og lidt sandpapir..

Materialeudgiften er således overskuelig., ender et sted mellem 15 og 20 kroner, Til gengæld er det håndværk i særklasse.

Herunder ses Orlogsværftets originale tegning til chef- chaluppen fra 1824 hentet frem i Rigsarkivet.

Intet var statisk. Ændringer kom løbende. Det var ikke museumsgenstande og kulturarv man vedligeholdt. Det var "state of the art" det bedste teknologien til enhver tid kunne frembringe. Skibene og deres tilbehør var i konstant udvikling.

Tegningen til Fortunas barkasse herover, forsynet med Schifters signatur og datoen 1818 er et godt eksempel. Der er på tegningen to faconer på stævnen at vælge imellem. Jævnfør den tilføjede tekst ( her til højre ) Tegningen er modificeret i 1839. Problemet står tilbage, hvilken udgave, hvilken stævn, vi skal vælge. Hvilken er den rigtige og historisk korrekte.

Båden herunder også oprindelig tegnet til Diana klassen ( Fortuna ) er i en 1827 udgave blevet forsynet med tomme kobbertanke, der gjorde den synkefri og dermed en sikker redningsbåd.

"Det med blåt viste er den anden forandring som efter Overequipagemesterens mundtlige Ordre til Mestersvend Richter er udført på fartøjer efter denne tegning.

Denne forandring er udført på nr, 29.

Søe Etatens Construktionskammer 7. August 1839"