På bordpladen foran mig ligger tegningen til agterspejlet. Færdig. Omhyggeligt opmålt. I en blyants præcise streg med panorama-vinduerne, vinduesrækken færdig, de  tilhørende 7  vinduer, og den iboende nøjagtigt beregnede bjælkebue, runding i alle niveauer og planer. En tegning der endnu mangler at rentegnes, men færdig  til at bygge efter.

Stregerne og tal i den gamle tegning omsat til anvendt viden. Det hele danner mening og bliver omsat til praktisk og kontant brug for udskæring af de dele og klodser, der skal udgøre indmaden substansen i kirkeskibet i Nyboders kirkeskib.

er. Alt sammen som klar tale ud af Andreas Schifters tegning .

Og jeg er imponeret.

Stabelen på bordet af færdige spante-dele taler for sig selv. Udskåret og klar.

Her står P i sit fri-lufts-værksted og har det godt. Ja mere end det. Han stortrives i processen. Masser af frisk luft.

Leverer et arbejde så flot. Jeg tror ingen anden i dagens Danmark kunne gør ham kunsten efter.

Stablen af udskårne spanter gør indtryk, men i virkeligheden også dem der ikke er savet endnu, men ses tegnet med blyant på finerpladen. Indtryk gør det hvor lavpraktisk og omhyggeligt  finerpladen er udnyttet.

Men vigtigst P kan læse  detaljer i den af kongen godkendte tegning uden at overse noget. Omsætte konstruktørens ide' til virkelighed. Hvad for de fleste er en smukt udført tegning, et antikt håndgjort kunstværk. Er for ham  en kilde fuld af  oplysninger.

Den gamle modelbygger